Cloud Solutions Consultant med fokus på Azure

Brænder du for Microsofts cloud teknologier?

Azure og Microsoft 365 services er omdrejningspunktet for extri:co’s konsulentydelser og vi er blandt de førende på viden og erfaring. Dette betyder selvfølgelig at vi har stort fokus på at det er de nyeste og bedste Azure services, der anvendes, så kundernes IT-setup er toptunet på performance, sikkerhed, stabilitet og pris.

Vi har et stort ansvar over for vores kunder, og det stiller naturligvis krav til os som IT-hus, hvor ansvarsfølelse, passion og engagement er nøgleord.

Jobbet

Vi lægger vægt på en konsulent som er selvkørende og samtidig kan deltage aktivt i vores team af Microsoft konsulenter. Hovedfokus for dig er at levere kvalitetsløsninger og rådgivning til vores kunder og videreudvikle dig inden for din spidskompetence.

Forventninger til kompetencer og opgaver

Du har kendskab til nedenstående samt dybdegående viden på enkelte områder

  • Backup (Veeam og Azure Backup)
  • Scoping af opgaver og sammensætning af løsningselementer
  • Active Directory/Azure AD, Conditional Access, Azure MFA
  • Azure IaaS, Netværk, DNS og certifikater
  • Migrering af servere og rightsizing
  • Microsoft Defender Suite
  • Windows Autopilot og Intune

Om dig

Du er måske i dag i en lignende position som cloud konsulent med mindst 3 års erfaring og lyst til mere ansvar. Du kan også sagtens være ansat som intern IT-medarbejder med mindst 5 års erfaring, hvor du har ansvaret for virksomhedens IT-serverdrift eller sikkerhed og lyst og mod på at skifte over i en konsulentrolle.

Derudover skal du have dyb viden inden for Microsoft Azure og gerne Microsoft 365 sikkerhed. Du har talent for at sætte dig ind i nye features, og kan naturligt tilegne dig ny viden. Det er vigtigt, at du ser mulighederne og har stor interesse for Microsofts cloud teknologier.

Vi tilbyder

Gode kolleger samt alsidig arbejdsdag i en virksomhed der har været i IT-branchen i mere end 15 år. Du får mulighed for at præge din egen hverdag, blive udfordret og samtidig udvikle dig. Vi har en uformel omgangstone, og vi behandler vores medarbejdere med respekt gennem ærlighed og kommunikation. Der tilbydes en attraktiv lønpakke, som modsvarer dine kvalifikationer. Vores konsulenter deltager løbende til Microsoft konferencer i USA og Europa og dette vil også være en mulighed for den rette kandidat. Der tilbydes desuden løbende erhvervelse af relevante certificeringer fra Microsoft.

Der er desuden mulighed for at have hjemmearbejdsplads 1-2 dage i ugen, hvis det ønskes.

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger omkring stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Key Account Manager Dennis S. Laursen på mobil 28432738. Ansøgning sendes til maj@extrico.dk. Ansøgningerne vil blive behandlet fortroligt og løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Fordele ved at arbejde hos os:

I extri:co ser vi det som vores mission at gøre det enkelt at udvikle, implementere og
drifte strategiske it-løsninger for vores kunder. Vi tilstræber kontinuerligt at
optimere driften, er forandringsparate og målsøgende.

Lærende kultur:

Hos extri:co a/s er vi opmærksomme på, at en lærende kultur skaber hurtige indgange for nyansatte og dybere kvalificering af medarbejderne. Vi ser derfor læring som en vigtig hjørnesten i vores virksomhed, og har derfor skabt et arbejdsmiljø, hvor læring er i højsæde. Det betyder bl.a. at:

  • Uddannelse og sidemandsoplæring er fundamentet i vores læringskultur.
  • Vi lærer også om hinanden og kan derved udnytte hinandens ressourcer bedre.
  • Fejl er til for at lære af.

Sundhedsforsikring:

Medarbejdere hos extri:co har adgang til sundhedsforsikring gennem Tryg, som dækker følgende områder:

  • Speciallæge og privathospital
  • Fysioterapi og kiropraktik
  • Psykologisk rådgivning
  • Misbrug
  • Stress

Morgenmads- og frokostordning:

Hos extri:co har vi gjort det let at gå på arbejde. En af fordelene hos os er at vores medarbejdere ikke behøver tænke på madpakker og mellemmåltider. Hver dag kommer vores madmor og sørger for frokost til os, og sørger for der er rig mulighed for at få stillet sulten. I løbet af dagen er følgende til rådighed:

  • Morgenmad
  • Frugt
  • Sodavand / vand
  • Kaffe / the
  • Chokolade / nødder / slik

Gode kolleger:

extri:co er en ligefrem og uformel arbejdsplads, hvor vi har et godt kollegialt sammenhold. Vi ønsker en god omgangsform, så der sikres god trivsel, gensidig respekt og høj produktivitet. Det betyder bl.a., at:

  • En god positiv holdning til hinanden er vores fælles platform.
  • Omgangstonen kan være humoristisk og ligefrem, men aldrig nedsættende og altid med respekt for hinandens grænser.

Vi har desuden en meget aktiv personaleforening, der sørger for at vi jævnligt i løbet af året bliver rystet godt sammen.